Graviditet og overvægt - for fagpersoner

Graviditet og overvægt - hvordan gør man? 


​Hermed inviteres du til Kurset "graviditet og overvægt". 

Du vil på dette kursus lære at imødekomme den gravide og dermed en række behov, udfordringer og nødvendige hensyn. Der tilbydes forløb og strategier med fokus på rettidig omsorg for både mor og barn, at være mæt til måltider med måde - og ikke kalorierestriktion - der er afgørende i graviditeten med det voksende foster samt selvfølgelig en lang række hensyn til det bedste for barnet.

Kurset forløber over 2 dage, 1 dag i foråret og 1 dag i efteråret. 


Kursus "graviditet og overvægt"

​Adipositas i graviditeten er en betydelig, alvorlig og uløst udfordring i vores samfund med betydelige konsekvenser for både mor og barn. 

​Der er en lang række potentielle komplikationer lige fra adipositas påvirkningen af den vordende mor med nedsat hverdagsfunktionalitet, gestationel diabetes mellitus til en øget forekomst af komplikationer i fødselsforløbet, der potentielt kan være alvorlige for både mor og barn.

Desuden er der specifikke udfordringer såsom pica, en øget appetit, emesis i graviditeten samt amning efter fødslen, der alle kan blive påvirket i en ugunstig retning af adipositas. 

Barnet er desuden i risiko for at udvikle adipositas i en tidlig alder med en negativ påvirkning af den normale vækst og udvikling inklusive den fysiske, mentale og sociale trivsel i barndommen samt med potentiel udvikling af en lang række adipositas relaterede komplikationer.

Kursusforløb

Kurset vil gennemgå den normale graviditet, konsekvenser af udvikling af adipositas for både mor og barn og hvorledes dette bør behandles uden at påvirke hverken graviditeten eller barnets trivsel i en ugunstig retning.

Det er afgørende at forstå kropssammensætningens udvikling hos mor og barn, fedtmasseregulationen og selvfølgelig ikke at anvende kalorierestriktion hos hverken den gravide eller det nyfødte barn. Desuden medfører denne behandling betydelige vigtige indsigter hvad angår den tidlige mor-barn relation og dermed morens egne reflektioner over sin krop og funktion inklusive en god selvfølelse, livskvalitet og mestring og dermed tilknytning til sit barn.

Kurset afholdes af overlæge Jens-Christian Holm og medarbejdere.

Kursus "Graviditet og overvægt"

Del 1                                             13. maj 2025              

Del 2                                             10. juni 2025         

​Kursusdatoer er med forbehold for ændringer.

Kursussted: ​​ Gladsaxe Pædagogiske Videnscenter, Værebrovej 156C, 2880 Bagsværd.

Tilmelding:   

 Tilm​eld dig her

(oplever du udfordringer med at tilmelde dig online, da send e-mail til bogholderi@drholm.com)

Betalingsbetingelser:

Betaling sker ved tilmelding og er bindende jf. nedenstående:

  • Ved afbud mere end 30 dage før kursusstart tilbagebetales kursusafgiften fratrukket et administrationsgebyr på kr. 495,-
  • Ved afbud mindre end 30 dage før kursusstart og mere end 14 dage før kursusstart, kan reservation af plads ændres til anden kursusdato mod et administrationsgebyr på kr. 495,-
  • Ved afbud mindre end 14 dage før kursusstart er det ikke muligt at få ændret kurset til en ny dato.

Citater fra tidligere kursister

"Jeg elsker at snakke overvægt og Holbæk-modellen og har været i gamet i mange år efterhånden, spændende diskussioner og gode snakke."

Sundhedsplejerske

Del 2, September 2024

"Dejligt med faglig sparring med øvrige kommuner."

Sundhedsplejerske

Del 2, September 2024

"Det bliver spændende hvordan tilbuddet bliver modtaget af de overvægtige gravide. Eventuelt kunne vi have fået de relevante artikler til gennemlæsning før kurset. Generelt vigtig viden, der kan komme de gravide med overvægt til gode".

Susanne, sundhedsplejerske

Del 1, April 2024​

Kontakt os og lær mere om Holbæk-Modellen

​Kontakt os gerne for mere information om Holbæk-modellen, der giver et bedre og sundere liv med et bedre helbred. 

Ring til Dr Holm og hør mere om Holbæk-modellen 

Telefon:​ +45 61464463 

eller skriv til e-mail: info@drholm.com 

Dr Holm​ omfatter

Dr Holm

CVR: 28050542

Dr Holm Health ApS
CVR: 39247488

Dr Holm App ApS
CVR: 38974211