​Dr Holm Klinikken

Dr Holm Klinikken er en privat lægeklinik, der tilbyder specialistbehandling,  inklusiv medicinsk behandling, af overvægt og svær overvægt. 

De nye EU-godkendte lægemidler viser lovende resultater med betydelige reduktioner af fedtmassen. Imidlertid kan behandling med medicin ikke stå alene. Derfor tager behandlingen udgangspunkt i Holbæk-modellen, som sikrer en individualiseret, holistisk og effektiv behandling af overvægt og de afledte sygdomme. Der er en tid både før, under og efter at man tager medicin for overvægt. Vi benytter os selvfølgelig af medicinsk behandling, hvis det er nødvendigt. 


Holbæk-modellen er evidensbaseret, prisbelønnet og udbredt til mere end 80 kommuner i Danmark. Holbæk-modellen har vist, at kunne reducere graden af overvægt hos mere end 75% af patienterne, reducere fedtmassen hos endnu flere og samtidig reducere forhøjet blodtryk, forhøjede kolesteroltal, fedtlever, søvnapnø, appetit og mobning samt forbedre livskvalitet, humør og egen kropsopfattelse.

Holbæk-modellen indeholder en skræddersyet behandlingsplan med konkrete behandlingspunkter. Modellen er bl.a. baseret på et aktivt liv samt en ad libitum kost, der giver dig et sundere liv, inklusiv appetit- og måltidsregulerende øvelser, der gør dig mæt til måltider med måde. De af vores patienter som er mere svære at behandle, kan derudover suppleres med medicinsk behandling.

Hvordan kan vi hjælpe dig?

Har du overvægt eller svær overvægt og har du behov for hjælp til behandling af overvægt og eventuelle følgesygdomme, så kan Dr Holm Klinikken tilbyde dig behandlingsforløb. Vi har betydelig erfaring indenfor behandling af overvægt.

Behandlingsforløbet skræddersyes altid, så det passer til dit liv og dermed dine vilkår og udfordringer.

Vi tilbyder individuelt tilpassede forløb og enkeltstående konsultationer, så du kan få den hjælp du har behov for. Alle konsultationer er ledsaget af den  digitale løsning DrHolmApp Pro, der sikrer, at råd, viden og vejledning altid er let tilgængeligt, så du kan klare udfordringerne i hverdagen.

Dit første besøg - virtuelt eller fysisk

Din forundersøgelse starter med en grundig gennemgang af din dagligdag, for at kunne give dig en omhyggelig, effektiv og skræddersyet behandling. Ved fysisk besøg måler vi også blodtryk, højde samt fedt- og muskelmasse (ved hjælp af bioimpedansmåling).

I konsultationen tilrettelægges en grundig og individuel skræddersyet behandlingsplan, som stiler mod et sundt fysisk, mentalt og socialt liv. 

Behandlingsplanen skal du arbejde videre med i den kommende tid.

Det er målet med din behandlingsplan, og de efterfølgende konsultationer, at fokusere på dine udfordringer samt at nedbringe din grad af overvægt og at gøre dig i stand til at varetage din egen behandling fremadrettet.

Vi har altid fokus på, at behandlingen skal tage udgangspunkt i din hverdag, da behandling af overvægt altid vil være livslang, da vi ved, at kroppens hormonsystem aktivt forsøger at bevare og forsvare fedtmassen resten af dit liv.

Video-konsultation

Klinikken tilbyder video-konsultationer, så konsultationer kan foregå uanset hvor du befinder dig - bare der er internetforbindelse.

​​Blodprøver - genetisk test

I Dr Holm Klinikken tilbyder vi blodprøvetagning med henblik på genetiske undersøgelser, der har relevans for at afdække overvægt og dets komplikationer. Kontakt os, hvis du vil høre nærmere.

Fysioterapeut og psykolog

Det er muligt at tilkøbe fysioterapeut- og/eller psykologkonsultationer, såfremt dette ønskes.

Mål din fedt- og muskelmasse og følg din udvikling

I Dr Holm Klinikken kan du få målt din kropsammensætning på vores avancerede bioimpedansmåler.

Denne vægt måler din fedt- og muskelmasse og er en del af en nuanceret vurdering af din behandling. Hvis du har øget din fysiske aktivitet, vil du typisk øge din muskelmasse. Dette ses ikke på en almindelig vægtmåling der måler din samlede kropsvægt. Med bioimpedansmåleren kan du dermed følge din udvikling mere præcist.

I forbindelse med målingen vil der være en gennemgang af resultaterne.

     
​      Medicinsk behandling mod svær overvægt med Wegovy®

Wegovy® er et EU-godkendt lægemiddel, som skal injiceres i huden 1 gang om ugen, og som hjælper med at regulere din appetit.
For at kunne modtage Wegovy®-behandling skal man være over 18 år, have et BMI over 27 og helbredsproblemer på grund af overvægt (f.eks. diabetes, højt blodtryk, søvnapnø) eller et BMI over 30.
​Wegovy® kan, som al anden medicin, give bivirkninger. De mest almindelige bivirkninger er kvalme, opkastning, forstoppelse, træthed, hovedpine og        

      diaré. Disse bivirkninger har en tilbøjelighed til at fortage sig over tid. 

KONTAKT OS

​Konta​kt os på klinikken@drholm.com eller på telefon +45 61 46 44 63 alle hverdage

fra kl. 9-13, hvis du har spørgsmål til ovenstående eller ønsker en prisliste tilsendt.

​Udtalelser fra konsultationer

"​Kære Jens-Christian Holm

Min søn har været tilknytte jer i 1 år, for 1 år siden, og afsluttet.

1000 tak for hjælpen❤️Han fortsatte rejsen og i dag er han en ung flot gut på 12 år. Vokset på no time og er nu 175 cm mens han har holdt vægten. Det har gjort meget ved hans fedtprocent. Han har fundet glæde i hans daglige cykeltur til og fra skole 10 km og pga vægttabet går det også meget lettere til fodbold. Ja han løber ski også 2x 3 km om ugen på en meget flot tid. Han har fået en fantastisk forståelse for mad og kan kende forskel på sult og lækkersulten❤️

Så igen 1000 tak for hjælpen og sparket i måsen. Selvom det er os forældre der har styringen. Så hjælper det i hvert fald på vores søn at en 3. Part sagde det samme som hans dumme mor🙈 1000 tak🫶"

Mor

“Jens-Christian Holm, jeg har som voksen frekventerer dig og dit team i Dr Holm Klinikken, og har fulgt den udviklede “Holbækmodel” . Jeg kom i vejledende behandling hos jer i 1 år og stoppede således hos jer i januar 2020, og har nu samlet haft et vægttab på 55 kilo siden jeg startede hos jer i jan. 2019. Dette uden brug af medicin. For mig har det været den bedste hjælp jeg har fået i forhold til min overvægt nogensinde. Det er jeg meget taknemlig for, at have kunnet konsultere en læge, som lyttede og forstod min sygdom. 😀”

​Inge

“Til info for dem som tænker, hvem er ham Jens-Christian Holm, så er vores personlige erfaring fra Holbæk børneafdeling at man her møder en læge der er så grundig og dedikeret en læge der siger tingene som de er og en læge der forstår at tale til og med de unge så de selv er med hele vejen”

Pernille

"Kære Jens-Christian

​Tusind tak for en meget givende og konstruktiv konsultation.

Vi snakkede om flere emner, hvor vi aftalte at jeg lige ville gå hjem og summe og give en tilbagemelding.

Først og fremmest vil jeg sige tusind tak for din hjælp, jeg kan mærke at behandlingsplanen har givet mig mere ro i hverdagen, da jeg bedre kan forholde mig til hvordan jeg bedst muligt skruer måltiderne sammen – f.eks. det med at hvis jeg spiser morgenmad så behøves jeg ikke formiddagsmad, men hvis jeg ikke når at spise morgenmad så spiser jeg formiddagsmad og forskyder frokosten med et par timer. Dette fungerer rigtig godt.

Vi snakkede om at jeg jo ER overvægtig, men grundet mine værdier fra scanningen, skal behandlingsplanen tages med et gran salt og med tiden gøres til min egen. Vi snakkede også om at jeg ville have mere gavn af nogle opfølgende samtaler angående det mentale aspekt – dette vil jeg meget gerne takke ja til. Jeg kan mærke at jeg har i en større grad har brug for at have en dialog omkring mentaliteten i vægttab men også mentaliteten ift. hverdagen. Som vi også snakkede om kunne det være et par gange om året – jeg tænkte på om man ved konsultationen kunne tage en status, så man delte konsultationen op i; ny scanning (hvor ligger jeg henne samt om min fedt % er blevet lavere) efterfulgt af en dialog om hvordan jeg har gjort min behandlingsplan til min egen (vejledning fra dig, er der noget der skal ændres i ”Sara” versionen) samt til sidst det punkt der er formålet, nemlig mental rådgivning."

-

"Jeg kom i tanke om at vi også havde en samtale omkring min spiseforstyrrelse (som jeg havde i gymnasiet) som har hjemsøgt mine tanker i et stykke tid. Vi snakkede om at jeg gerne måtte melde tilbage ca. efter 3 mdr. om disse stadig hjemsøger mig – du nævnte du ville kunne anvende den viden. Jeg vil til dette gerne indskyde at jeg selvfølgelig, uanset om de stadig hjemsøger mig eller ikke gør, giver en tilbagemelding.

Allerede efter en lille uge kan jeg mærke at der er kommet mere styr på mit ”forhold” til mad og tankerne omkring spiseforstyrrelsen har ikke plaget mig – selvfølgelig er det lidt tidligt at sige, men det tyder i hvert fald på at behandlingsplanen ikke medføre anledning til en spiseforstyrrelse."

Sara W. B.

”Da vores datter var 9-12 måneder, var hun en STOR men positiv, livsglad, udadvendt pige der var i fuld gang med at udvikle sproget og motorikken fyldte alderen, trods hendes størrelse. Men da hun var så stor, blev hun tilknyttet læger og diætister på Børne og Ungdom afd. på Viborg Sygehus. Her lavede de hurtigt en MEGET skrabet slankekur til hende, I den er der meget lidt hun må få og i meget små mængder i løbet af en hel dag. Vi stoler på de professionelle, og Vuggestuen laver mad efter det til hende også og vejer det af. Vi går ofte til vejninger og kontrol, men vægten går ikke ned af. Efter små 2-3 måneder kan vi mærke en pige der trænger sig ind i sig selv, mister alt sprog, ingen livsglæde at mærke og holder sig for sig selv. Efter flere møder igennem 1 år, uden der blev lyttet til vores bekymringer, stoppede vi med at komme.

Det tog os mange år og en rigtig hård mental kamp at få fundet vores pige igen, og ikke mindst med at undersøge muligheder af vægttab hos børn. Da hun og vi forældre var klar igen, tog vi fat i Viborg Sygehus igen, og efter en kamp lykkedes det os og blive henvist til Jens-Christian Holm på Holbæk sygehus. Dette har haft en rigtig stor positiv betydning på vores datters liv.

Fra første gang vi kom på Holbæk blev der taget varmt om os, Maria Lucia følte sig rigtig tryg og hyggede sig og følte ikke hun var alene, da hun kunne se og ikke mindst snakke med andre der også lige var startet på Holbæk-modellen. En stor forandring Maria Lucia har mærket er, at nu må hun gerne spise, bare kun det rigtige og dette med ikke kun at få NEJ hele tiden til mad, oplever hun ikke en frustration af langvarig sult. Efter et fantastisk år på Holbæk-modellen har vi en livsglad pige, der har meget mere positiv energi til bevægelse og leg i løbet af hele dagen. Sprogligt er hun nu over alderssvarende niveau og klarer sig godt i skolen; nu ser hun muligheder frem for begrænsninger i livet.”

​Maria Lucia & Mor.

"Jeg vil gerne takke for min 1. konsultation hos Jens-Christian. Som I uden tvivl har hørt om adskillige gange, er det jo helt skælsættende for en overvægtig ENDELIG at blive vurderet/set i rette lys – taget alvorligt. Udover at definere svær overvægt som en kronisk lidelse, tog jeg særligt 2 andre ting med mig hjem:

  • Jens-Christian, du tager ansvaret, såfremt jeg ’blot’ følger planen.
  • Med 2 andre kroniske lidelser = udfordringer, var det også muligt for mig at få udarbejdet en realistisk plan.

Jeg er all onboard – har implementeret alle punkterne og er fuld af tro på planens virkning. Der er sagt farvel til alle uvaner i et huk. Jens-Christian du ved godt selv, du er unik og har udarbejdet noget unikt, men jeg har alligevel brug for at give dig en feedback til din motivation:

  • Du er engageret, nærværende og virker oprigtigt interesseret i mig og mine særlige udfordringer.
  • Du formidler ud fra mit niveau fremfor et standard-foredrag, hvor jeg allerede kender flere ting fra din bog mv – du spilder ikke tiden og starter på rette niveau.
  • God veksling mellem ’foredrag’ / teori og den praktiske del.
  • God humor og energi i en skøn kombi med lettere forvirring og lidt småskør på en herlig måde.
  • Du brænder igennem, sætter helt klart dit fodtryk og nu forstår jeg, hvordan blot én konsultation med dig kan gøre en forskel."

Annette

”Min datter, hendes far og jeg var til konsultation hos dig i mandags.

Jeg vil blot fortælle dig et par linjer om, hvordan hun oplevede det.
Hun har før måtte overtales til at komme derind, fordi hun ikke har syntes det var rart og blive “italesat” hvad hun må og ikke må spise.

Men i mandags havde vi en helt anden pige med hjem da vi kørte fra jer.

Min datter sagde med egne ord, at du var hård (på den gode måde) og at du var ærlig og at hun endelig havde fået klar besked på sådan en måde, som gjorde at hun havde det godt og godt med tanken om at hun skulle komme tilbage på et tidspunkt.

For at bruge hendes egne ord, sagde hun at hun syntes du var en dygtig læge og hun havde stor respekt for dig fordi du var ærlig og hjalp så mange børn.
Det synes jeg bare du skulle vide!”
Familien S.K.​

Kontakt os og lær mere om Holbæk-Modellen

​Kontakt os gerne for mere information om Holbæk-modellen, der giver et bedre og sundere liv med et bedre helbred. 

Ring til Dr Holm og hør mere om Holbæk-modellen 

Telefon:​ +45 61464463 

eller skriv til e-mail: info@drholm.com 

Dr Holm​ omfatter

Dr Holm

CVR: 28050542

Dr Holm Health ApS
CVR: 39247488

Dr Holm App ApS
CVR: 38974211